Værdiforløbet

Jeres værdier beskriver, hvad I gerne vil være. Ikke hvad I gør.

Fire workshops, der gør forskellen synlig og brugbar. Køb dem hver for sig, eller tag hele forløbet.

Rammen

Der findes tre slags adfærd i enhver organisation

Den ønskede adfærd

Den, I har skrevet ned. Ordentlighed, kvalitet, nærvær, innovation. Det er jeres værdier.

Afstand

Den udlevede adfærd

Den, der faktisk sker, når to af værdierne ikke kan efterleves samtidig, og noget skal koste.

Afstand

Den skjulte adfærd

De leveregler, ingen har skrevet ned, men som afgør sagen alligevel. Hastighed. Loyalitet før ærlighed.

Kulturarbejde er arbejdet med afstanden mellem de tre. Alt andet er kommunikation.

Og her er grunden til, at værdier alligevel er vigtige: uden nedskrevne værdier er der ikke noget at holde adfærden op imod. Så er kultur kun en fornemmelse, og en fornemmelse kan hverken ændres eller efterprøves.

Hvorfor det haster mere, end det lyder

Et værdisæt uden rangorden koster penge hver uge

Så længe intet koster noget, er alle fem værdier sande på én gang. I er både grundige og hurtige, både ærlige og hensynsfulde.

Problemet opstår, når to af dem kolliderer, og der ikke findes en aftale om, hvad der vinder. Så afgør hver enkelt medarbejder det selv, og de afgør det forskelligt.

Det viser sig som eskaleringer, der ikke burde være nødvendige. Som omarbejde. Som kunder, der får forskellige svar afhængigt af, hvem de talte med. Og som møder, hvor den samme uenighed kommer op igen, uden at nogen kan sige hvorfor.

Ingen kalder det et kulturproblem. Alle kalder det samarbejdsproblemer. Regn selv efter, hvad det koster jer om året.

Sådan hænger det sammen

Hvert modul kan stå alene. Sammen er de et forløb.

Den ønskede adfærd

Modul 1 · Modul 2 · Modul 3

Den, I har skrevet ned. Ordentlighed, kvalitet, nærvær, innovation. Det er jeres værdier.

Afstand

Den udlevede adfærd

Modul 4

Den, der faktisk sker, når to af værdierne ikke kan efterleves samtidig, og noget skal koste.

Afstand

Den skjulte adfærd

Modul 4

De leveregler, ingen har skrevet ned, men som afgør sagen alligevel. Hastighed. Loyalitet før ærlighed.

Modul 1, 2 og 3 arbejder alle med den ønskede adfærd: hvad I mener, hvad ordene betyder, og hvad der vinder.

Den udlevede og den skjulte adfærd kan I ikke finde i et lokale, hvor alle kan se hinanden. Det kræver en anonym måling, og det er dét, KulturEKG gør.

Modul 4 lukker cirklen: nu ved I både, hvad I har besluttet, og hvad der faktisk sker, og så skal der vælges.

Sådan foregår en KulturEKG-måling

Hvem der skal være med

Modul 1, 2 og 3 er for ledergruppen

Det er dem, der skal kunne stå ved rangordenen bagefter. Femten til tredive personer fungerer, færre er også fint.

Medarbejdere inddrages i fortolkningen af værdierne, ikke i valget af dem. Alt andet skaber forventninger, ledelsen ikke har lovet at indfri.

I modul 4 anbefaler vi, at ledelsen ser resultatet først og alene, og derefter beslutter, hvad der meldes ud.

Hvad der er med

Forberedelse med udgangspunkt i jeres egne værdier og jeres egen hverdag. Facilitering. Og et output, I tager med ud af lokalet, ikke et referat.

Skriv til os om, hvad I har brug for

Spørgsmål og svar

Skal vi tage alle fire moduler?

Nej. Hvert modul har sit eget output og kan købes alene. Modul 4 er den eneste undtagelse, fordi det forudsætter en måling.

Kan vi springe modul 2 over og gå direkte til rangordningen?

Ja, og vi bygger så en kort version af oversættelsesarbejdet ind i starten af modul 3. Det tager en halv time og gør rangordenen langt mere præcis, fordi deltagerne ellers rangordner ord, de forstår forskelligt.

Vi har ikke nogen værdier. Kan vi være med?

Ja, men så anbefaler vi at starte med en måling af, hvilke leveregler der allerede styrer beslutninger hos jer. Det er en langt bedre indgang til at vælge værdier end en tavle og en tusch.

Vores værdier er ti år gamle. Er de for gamle?

Ikke nødvendigvis. Alder er ikke problemet, brug er. Modul 1 viser hurtigt, om ordene stadig kan bære en beslutning.

Er det her en trivselsmåling?

Nej. Der indgår ikke ét spørgsmål om trivsel, tilfredshed eller engagement, hverken i workshops eller i målingen.

Kan I holde workshoppen for hele organisationen?

Modul 1 og 2 kan tilpasses en bredere kreds. Modul 3 skal holdes i ledergruppen, fordi det ender med en beslutning, nogen skal stå ved.

Start med at se, hvor jeres værdier kolliderer

Prøv den gratis screening. Skriv jeres værdier ind, og få på to minutter et første billede af, hvilke af dem der trækker i hver sin retning. Screeningen analyserer ord — modul 1 arbejder med jeres organisation, jeres situationer og jeres uenighed i rummet.