Modul 3 · Værdiforløbet

Beslut hvad der vinder, når begge ikke kan lade sig gøre

Jeres værdier er ikke en liste. De er en rangorden. Den findes allerede, den står bare ingen steder, og derfor afgør hver medarbejder den selv.

Hvad I får med ud

En rangorden mellem jeres værdier, forhandlet i ledergruppen og skrevet under med dato. Plus et billede af, hvor uenige I var, før I blev enige.

Hvad I kan gøre bagefter

I kan afgøre en eskalering ved at pege på noget, I selv har besluttet. Færre beslutninger skal opad, og færre møder handler om den samme uenighed.

Sådan forløber det

Hver leder gennemgår først alle valgene alene og i tavshed. Det er vigtigt: diskuterer man først, samler gruppen sig om den mest højrøstede, og uenigheden forsvinder, før nogen har set den. Derefter viser vi spredningen, og så forhandler I jer frem til én rangorden.

Hvem og hvor længe

Ledergruppen alene. To til tre timer. Enheder kan lave deres egen rangordning af de samme værdier bagefter, og afstanden mellem enhederne er ofte det mest talende.

Hvad modulet ikke kan

En underskrevet rangorden er et løfte, ikke en beskrivelse. Om organisationen følger den, ved I ikke endnu.

Spørgsmålet I sidder med bagefter

Vi har besluttet, hvad der vinder. Gør vi det så?

Gør vi det så i praksis? Det svarer en KulturEKG-måling på

Skrevet af Henrik Stender · Opdateret

Hvor modulet arbejder

Den ønskede adfærd

Modul 1 · Modul 2 · Modul 3

Den, I har skrevet ned. Ordentlighed, kvalitet, nærvær, innovation. Det er jeres værdier.

Afstand

Den udlevede adfærd

Modul 4

Den, der faktisk sker, når to af værdierne ikke kan efterleves samtidig, og noget skal koste.

Afstand

Den skjulte adfærd

Modul 4

De leveregler, ingen har skrevet ned, men som afgør sagen alligevel. Hastighed. Loyalitet før ærlighed.

Den gratis værdiscreening analyserer ord. Dette modul arbejder med jeres organisation, jeres situationer og jeres uenighed i rummet.