Baggrund
Om KulturEKG

KulturEKG er et lille instrument bygget af folk, der har arbejdet længe med organisationer og er blevet trætte af målinger, ingen kan handle på.
Hvad KulturEKG laver
KulturEKG er en dansk kulturmåling — nærmere bestemt en værdimåling. Hvor en trivselsmåling viser, hvordan medarbejderne har det, viser KulturEKG hvilken af jeres egne værdier der vinder, når to af dem ikke kan efterleves samtidig. Resultatet er en rangorden, et styrkeforhold og afstanden til ledelsens eget gæt. Vil I begynde småt, kan I starte med en gratis værdiscreening af jeres værdisæt.
Forskellen på kulturmåling, værdimåling og trivselsmåling →
Hvad vi tager ansvar for
- At anonymiteten er teknisk umulig at bryde indefra.
- At rapporten siger, hvor sikker den er.
- At vi siger fra, hvis en måling ikke bør laves.
Hvad vi ikke påstår
- At en rangorden forudsiger resultater på bundlinjen.
- At kultur kan ændres på et kvartal.
- At instrumentet er færdigt. Det er under validering.
Hvem står bag
KulturEKG er udviklet af Henrik Stender, managing partner i EXP//LABS og forfatter til Kulturskaberen. Han har arbejdet med organisationer, ledelse og forandring i mere end tre årtier, og instrumentet er forsøget på at gøre den erfaring målbar frem for anekdotisk.

